Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Weekend kursus for voksne

april 21 @ 2:00 pm - april 23 @ 4:00 pm

Trænger dig og din hest til et afbræk fra hverdagen? Sådan et, hvor I bliver forkælet fra start til slut, imens du tilegner dig god træning og ny viden?
På dette weekendkursus er der masser af læring om hestens kropssprog og signaler, træning i Mountain Trail, i den flotte Djurs Horse Park, og samtidigt bliver du forkælet med rigtig god mad som stimulerer alle sanser.
Kort sagt – her skal du kun tænke på dig selv og din hest – vi sørger for resten.
Hvor: Djurs Horse Park
Hvornår: 21. – 23. april
Hvem: Helle Knudsen og Kathrine Ungstrup
Kurset er for max 12 deltagere med hest. Vi er 2 instruktører som tager hånd om jer og jeres heste fra start til slut. Undervisningen er en kombination af teoretiske inputs, og undervisning på mindre hold, så du både får tid og ro til at iagttage træningen, samtidig med at du får det hele i hænderne sammen med din hest.
Om aftenen, når hestene er puttet og takket for dagens indsats, kræser vi for dig med lækker aftensmad og vin, og imens flammerne knitrer lader vi dagens indtryk falde på plads og mærker roen sænke sig.
Inklusiv i kurset har du 2xaftensmad, 2x morgenmad, 2x snacks, 2x frokost. Samt vin til aftensmaden, og fri kaffe/the hele weekenden. Du har fri adgang til stedets faciliteter inklusiv ridebane og Mountain Trail Park, og der er toilet og badefaciliteter.
Din hest står i vores opsatte paddocks i området tæt på teltlejren. Du overnatter i medbragt telt/sovegrej, og måltiderne nyder vi i bålhytten og omkring vores idylliske sø. Alt sammen tæt på hestenes paddock område.
Vejledende program (forbehold for ændringer)
Ankomst fredag mellem 13.00 -17.00
Fredag
18:00 Velkomst ved bålhytten
19.00 Aftensmad i bålhytten
20-? MockTail og teori aften ved bålet – vi forkæler jer med lækre alkoholfrie drinks mens vi gennemgår teori. Aftenens Emne er hestens signaler og kropsprog.
Lørdag
8.00 Morgenmad – vores lækre buffet sørger for at dagen starter godt. Du vil blive bespist med både morgenmadsprodukter, brød og frugt, samt diverse varmedrikke.
9-9.45 Gennemgang / teori i parken uden hest.
10- 11.00 Hold 1 i parken., fra Jorden.
11-12.00 hold 2 i parken fra jorden.
12.30-14.00 Frokost m pause og opsadling. I kan forvente et lækkert friskt koldt/lunt Frokost måltid med masser af grønt.
14-15 Hold 1, ridende, eller fra jorden hvis man ønsker det.
15-16 Hold 2 ridende, eller fra orden hvis man ønsker det.
16-18 pause, snacks er sat frem, og der er tændt op i bålet.
18.30 Aftensmad – lækker varm mad, med masser
Søndag:
8.00 Morgenmad
9-10.00 fri træning i parken – tid til at genopfriske fra gårsdagen og afprøve teknikker og forhindringer på egen hånd.
10.15-11.00 Teori – MT om sport – vi gennemgår de overordnede mountain trail regler, og går i dybden med jeres spørgsmål vedr. Forhindringerne og sporten.
11.15-.12.15 Hold 1 i parken
12.15-13.15 Hold 2 i parken
13.30 Frokost og afrunding – vi samler op på weekenden, og giver de sidste råd med på vejen.
15.00 hjemrejse.
Pris ikke medlemmer 2800 kr.
Pris medlem af Mountain Trail Danmark 2675 kr.
Læs om alle medlemsfordelene her:
https://horsepark.dk/horse-park-denmark-medlemskab/
I deltager prisen får du: paddock til hest, alle måltider, 1 glas vin per aftenmåltid, snacks og Mocktails, kaffe og The. Der kan tilkøbes sodavand og ekstra øl/vin.
Max 12 deltagere med hest.
Hø Kan købes på stedet 3 kr kg
Tilmelding til Kathrine Ungstrup på SMS: 20 47 63 54, du modtager bekræftende sms med betalingsoplysninger samt oplysning om lukket Facebook gruppe for eventet.
Depositum 1000kr
Pladsen er din når depositummet er betalt.
Restbeløb betales senest 1. April.
Tilmeldingen er bindende, bliver du forhindret kan du sælge pladsen til anden side

Detaljer

Start:
april 21 @ 2:00 pm
Slut:
april 23 @ 4:00 pm